For virksomheder
FANT samarbejder med private virksomheder på en lang række projekter i Danmark såvel som i Sierra Leone, Ghana og Gambia. Det gælder eksempelvis donationer af sportsudstyr, container- og skibsfragt, oplysnings- og engagementskampagner, #FANTpåFarten og Connected Leadership. Vi er alsidige og fyldt med ideer - så vi hører meget gerne fra dig.


Virksomhedssamarbejde med FANT
Helt fra den spæde begyndelse i 2012 har det været en central del af FANT at engagere virksomheder i vores vigtige arbejde. Gennem årene har vi arbejdet sammen med en lang række forskellige virksomheder på diverse projekter og kampagner, og det vil vi fortsætte med at gøre i fremtiden. Disse samarbejder skaber gensidig værdi for både virksomheden og FANT.
Som virksomhed er I direkte med til at sikre bedre livsvilkår for børn, unge og marginaliserede grupper i udviklingslande, altid med sporten som afsæt. Samtidig kan et partnerskab bl.a. være med til at skabe CSR-værdi for jeres virksomhed og sikre motiverede medarbejdere.
Vores samarbejder er altid skræddersyet til den enkelte virksomhed alt efter, hvad der giver mening for både FANT og virksomheden. Det kan være gennem et større udviklingsprojekt i Vestafrika, måske en oplysnings- og indsamlingskampagne eller et foredrag og workshop. Kun fantasien sætter grænser.
Har I lyst til at høre mere om, hvordan netop jeres virksomhed kan arbejde sammen med FANT, så tøv ikke med at række ud til vores Sekretariatschef Cecilie Hauerberg på cecilie@fant.dk.
Bliv FANT Business Partner
Har din virksomhed lyst til at støtte FANT på et overordnet plan frem for gennem et større samarbejde, har vi et koncept, som vi kalder FANT Business Partner. Et FANT Business Partner-medlemskab koster 2.500 kr. om året, og du får gennem dette mulighed for bl.a. at deltage i vores årlige generalforsamling, hvor du kan være med til at præge fremtidens FANT.
Som FANT Business Partner kan din virksomhed være med til at udbrede ligestilling og uddannelse, sundhed og trivsel og demokratideltagelse i nogle af verdens fattigste lande gennem sportens stærke fællesskab og drivkraft. Vi kvitterer ved at give jer god værdi for pengene og nærhed til den gode sag.
Skriv til Sekretariatschef Cecilie Hauerberg på cecilie@fant.dk, hvis du vil høre mere eller aftale et møde.
Eksempler på partnerskaber
...