BLIV MEDLEM AF FANT

Image

GØR EN FORSKEL FOR KUN 200 KRONER OM ÅRET

Som en almenvelgørende-registreret forening med en bestyrelse som øverste ledelse, kan alle personer, der har lyst til at støtte vores arbejde, blive medlem af FANT. Ved at blive medlem af FANT er du med til at sikre, at børn, unge og marginaliserede grupper i Sierra Leone, Ghana og Gambia fortsat kan få et frirum i form af leg, at de kan udvikle sig og at de kan opbygge en tro på en bedre fremtid gennem sportens stærke fællesskab. Som medlem af FANT vil du blive inviteret til vores årlige generalforsamling, ligesom du også vil have stemmeret her. Derigennem kan du være med til at præge vores arbejde og forme fremtidens FANT.

Et medlemskab af FANT koster kun 200 kroner om året, og kontingentet går direkte til at støtte vores arbejde i Vestafrika.

Tak for din støtte!

UDMELDELSE

Du kan selvfølgelig til enhver tid melde dig ud af FANT, hvis du ikke længere ønsker at være medlem. Det gør du blot ved at sende en mail til fant@fant.dk. Vi vil herefter melde dig ud af vores system og sende dig en bekræftelse herpå. Hvis du betaler dit kontingent via MobilePay eller Betalingsservice, kan du også melde dig ud ved blot at annullere din betaling i enten MobilePay-appen eller over Betalingsservice.

Hvis du har spørgsmål til medlemskab af FANT, kan du også skrive til os på fant@fant.dk - så vil vi med glæde fortælle mere om, hvad det vil sige, at være medlem.