Start en tøjindsamling
Har du lyst til at starte en tøjindsamling i din forening, skole eller på din arbejdsplads? Alt tæller.

FANT sender årligt en container fra Danmark til Sierra Leone med brugt idrætsudstyr. Det gør vi, fordi ressourcerne er knappe i Sierra Leone, og i Danmark har vi så meget. Så meget, at vi ofte smider tingene ud, før de er gået i stykker eller ikke kan bruges længere. Det er ikke bæredygtigt for vores samfund, og det er spild af udstyr, som kunne have skabt glæde i et land, hvor børn og unge ikke har de samme forudsætninger for at dyrke idræt som i Danmark.

Til indsamlingen kan vi bruge fodboldstøvler, bolde, sportstøj, sportssko, målmandshandsker, benskinner, mål, sportstasker og hvad der ellers hører til.

En indsamling vil typisk vare over fire ugers tid og det indsamlede bidrag shippes derefter til Sierra Leone med næste sending.

Er dette noget, der har interesse, og noget du mener at kunne igangsætte i din klub eller forening? Så kontakt os endelig!

Budskabet om indsamlingen kan spredes via et nyhedsbrev eller Facebook.

Det kan være en god ide at stille flyttekasser eller lignende op, som folk kan smide deres brugte sportsudstyr i.

FANT vil naturligvis være til rådighed i forbindelse med indsamlingen og kan sende plakater eller andet materiale, der kan bruges i forbindelse med indsamlingen. Når indsamlingen er afsluttet, vil FANT stå for at afhente det indsamlede bidrag.