#FANTpåFarten 2025 starter nu!

Featured image for “#FANTpåFarten 2025 starter nu!”

#FANTpåFarten 2025 starter nu: Følg med og deltag på farten.fant.dk.

… og vær med til at gøre drømme til virkelighed! 

Årets #FANTpåFarten samler penge ind til vores projekt Plan B Club i Ghana. Projektet driver vi sammen med vores lokale partner, HOPin Academy

Drømmer om center for træning og uddannelse 

Drømmen for Plan B Club er et indhegnet trænings- og uddannelsesanlæg. Det skal rumme eget borehul og vandtanke, solcelleanlæg, to fodboldbaner og et klubhus med forsamlingsrum, opbevaringsplads og teknik- og læringsfaciliteter.


Det er den drøm, du kan være med til at gøre til virkelighed, når du deltager i dette års #FANTpåFarten! En drøm der vil have enorm indflydelse på hundredevis af håbefulde og fodboldglade børn og unge i Ghana, og som vil give dem endnu bedre karriere- og fremtidsmuligheder.

Sådan kan Plan B’s nye trænings- og uddannelsescenter komme til at se ud. #FANTpåFarten samler penge ind til at bygge og udvikle projektet – og du kan være med!

Sådan deltager du

Du deltager i #FANTpåFarten ved at tilmelde dig platformen med din sport eller aktivitet og finde en sponsor. Din sponsor donerer et valgfrit beløb for hver kilometer, du bevæger dig, mål du scorer, eller armbøjning du tager. 


Det kunne for eksempel være mor og far eller måske din chef, som vil give 1 kr. for hver sprællemand, du laver i juli måned! 

Deltag i fællesskaber 

I år er det muligt at deltage i fællesskaber – du kan for eksempel løbe med på FANT ambassadørernes Sanne Troelsgaards og Jonas Winds hold, eller du kan oprette dit eget, private fællesskab for din familie eller kollegaer. 

Vi glæder os til at se dig i #FANTpåFarten!

Læs mere om projektet og tilmeld dig #FANTpåFartenfarten.fant.dk! 🪂🏋️‍♂️🤸⛹️‍♀️🤺🏇🚣‍♀️🚵‍♀️ 

Har du spørgsmål eller brug for gode råd til #FANTpåFarten? Tøv ikke med at række ud til os – vi hjælper dig! 

Så spænd hjelmen, bind skoene, grib bolden, eller find din egen aktivitet: Nu går det løs! 
 


Share: