Connected Leadership - lederkursus i Sierra Leone

Connected Leadership er FANTS lederkursus i Sierra Leone. Kurset er for dig, der har mod på at udvikle dig selv og dine lederevner i helt nye omgivelse. Få styrket dine kompetencer som leder og få et nyt syn på dig selv i lederrollen samtidig med, at du oplever en ny del af verden.

Vi udfordrer dit syn på dig selv som leder og giver dig et nyt perspektiv på verden!

Connected Leadership - et nyt perspektiv på ledelse

Connected leadership gør dig i stand til at være i forbindelse med de mennesker, du skal lede. Connected leadership styrker relationen mellem dine medarbejdere og din organisations formål. Ikke mindst skaber Connected Leadership sammenhæng mellem din virksomhed, dig selv som leder og dine personlige værdier.

God ledelse læres ikke i et undervisningslokale. På FANTs fem-dages lederkursus Connected Leadership flytter vi ud af de trygge omgivelser og ind i et helt andet miljø. Det gør vi, fordi vi er nødt til at flytte os for at se verden i et andet perspektiv. Vi er nødt til at have ro til at fordybe os for at få større selvindsigt.

På Connected Leadership arbejder vi med dig og lederrollen. Vi fordyber os faktiske situationer frem for i teori og giver dig mulighed for at se din nuværende tilgang til ledelse, mål og gennemslagskraft på en ny måde. Vi giver plads til den refleksion, der er nødvendig for at forstå, hvem du ønsker at være som leder, og hvordan du bedst udvikler dit lederpotentiale.

I løbet af fem dage giver Connected Leadershiop dig større selvindsigt, nye kompetencer og et andet syn på verden. Dermed danner uddannelsen grundlag for at du kan blive en mere forbundet leder.

“For mig har de sidste fem dage været livsændrende. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, og det har været klart fra dag ét. Der er bare tid til at forstå hvem du er, og hvad der driver dig”
Roger Dekkers, GENERAL MANAGER NORTH AMERICA; MONJASSA Connected Leadership 2023-deltager

Connected Leadership er for dig som

  • Vil styrke din ledelse gennem en dybere forståelse af, hvad der er vigtigt for dig som menneske og som leder
  • er interesseret i at udvikle dig selv og blive en mere autentisk leder
  • er klar til at blive udfordret i dit syn på ledelse og på verden 
  • har et ønske om at reflektere, hvilket er afgørende for at opnå mest mulig læring
  • er åben for tanken om, at alt er forbundet og nysgerrig på at udforske, hvordan forskelligheder og flere perspektiver er en styrke
  • ønsker at udvikle dit lederpotentiale som enkeltperson eller er en del af en gruppe, der ønsker at vokse som et team

Det vigtigste er, at du er åben, nysgerrig og parat til at arbejde med dig selv og dit syn på verden.

På Connected Leadership vil du som deltager

  • blive inspireret af hvordan ledelse foregår i en NGO med et værdibaseret formål
  • få idéer til, hvordan man som organisation og som leder tiltrækker følgeskab som en forudsætning for succes
  • fokusere på at skabe forbindelser og styrke din evne til at indgå i relationer
  • blive en del af et internationalt hold af ledere, der inspirerer hinanden og som bliver en del af dit netværk
  • reflektere og skrive dagbog over din udvikling, så du kan tage så meget inspiration og så mange Sierra Leone-øjeblikke med hjem som muligt.
  • følge et velafprøvet og succesfuldt undervisningsprogram. I november 2024 afholdte vi for 6. gang Connected Leadership.

Undervisere på Connected Leadership

Steve Hall

Cecilie Hauerberg

Image

Steve Hall har brugt mere end 25 år på at hjælpe enkeltpersoner, teams, organisationer og lokalsamfund med at styrke deres sammenhold og ledelse gennem et fokus på at skabe energi og entusiasme. Han er forfatter til bogen ”Another set of lenses” og har stor erfaring med lederuddannelse med fokus på fordybelse.

Image

Cecilie Hauerberg er leder af FANT. Hun stiftede organisationen i 2012 med en vision om at bruge sport og idrætsaktiviteter for børn, unge og handikappede til at organisere sunde fællesskaber i Afrika og derigennem inspirere til demokratisk deltagelse og et større fokus på  menneskerettigheder.

Deltagere på FANTS ledelsesprogram i Sierra Leone -Connected Leadership
“Jeg tror ikke, der er den store forskel på at være leder i en stor, international virksomhed og at være træner eller community-leder i et af vores communities, fordi det handler om dine forbindelser til de mennesker, du leder. Hvis du ikke har forbindelse til de mennesker, du arbejder med, kommer du ikke til at lede en stor international virksomhed eller et fodboldhold.”
Cecilie Hauerberg, facilitator, Connected Leadership.

Hvordan styrker Connected Leadership lederskabet i din virksomhed?

Den vigtigste læring, du vil tage med hjem, er en dybere forståelse af, hvem du er, og hvem du ønsker at være som leder. Denne forståelse vil gøre dig i stand til at få mere indflydelse på din virksomhed og dine medarbejdere og give dig mere gennemslagskraft som leder.

“Når vi er mere forbundet, er vi mere målrettede. Og når vi er mere målrettede, har vi mere energi. Vi leder andre med større entusiasme. Vi er i stand til at påvirke andre på en langt mere autentisk og forbundet måde”
Steve Hall, facilitator, Connected Leadership.

Ved at komme ud af undervisningslokalet, tvinges deltagere til at sænke paraderne og lære at navigere i et miljø, hvor de ikke ved præcis, hvad de vil møde. Det er netop det der skal til, for at være en god leder i dag.

Når du deltager i Connected Leadership bliver du en del af et stærkt, internationalt hold. Du og din virksomhed kommer til at bidrage til den fælles læring, der finder sted, ligesom du vil få inspiration fra de øvrige deltagere og mulighed for at udveksle erfaringer. Sammen levendegør I Connected Leadership.

Deltag i Connected Leadership - FANTS ledelsesprogram i Sierra Leone

Hvordan kan jeg deltage i Connected Leadership

Programmet for Connected Leadership kører to gange om året. Det næste hold afholdes:

  • 1. - 6. maj 2025

Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage - udover et åbent mindset, viljen til at arbejde med dig og lysten til at lære og til at blive udfordret i ukendte omgivelser.

Tilmeld dig Connected Leadership

Kontakt Cecilie Hauerberg for at høre mere om lederuddannelsen og for at tilmelde dig

cecilie@fant.dk
+45 31181523

Hvad koster Connected Leadership?

Det koster USD $5.000 at deltage i Connected Leadership

Pengene dækker:

  • Forplejning
  • Enkeltværelse på hotel/resort 
  • Undervisning
  • Deltagermateriale
  • Transport i Sierra Leone

Du skal selv betale rejsen til Sierra Leones hovedstad Freetown samt eventuelle vacciner og visum. Når du lander i lufthavnen, bliver du hentet af Cecilie og Steve, som sørger for al praktik og logistik i løbet af opholdet.

Connected Leadership og verdensmålene

Connected Leadership understøtter ambitionerne i verdensmål 4, “Kvalitetsuddannelse.” Målet handler om at sikre uddannelse og fremme læringsmuligheder for alle.

Connected Leadership understøtter også ambitionerne under verdensmål 17, “Partnerskaber for handling.” De relationer, der gennem uddannelsen skabes mellem din virksomhed, de øvrige deltageres virksomheder og FANT, på sigt kan bidrage til at styrke bæredygtig udvikling i vestafrikanske lokalsamfund.

Connected Leadership faciliteres af FANT, som er en ambitiøs NGO dedikeret til at skabe meningsfulde og sunde fællesskaber for børn og unge i et af nogle af verdens  fattigste lande.

Læs mere om FANT's arbejde her

Læs mere om, hvordan FANT bidrager til verdensmålene her.