Bliv medlem af FANT

Som en almenvelgørende forening er FANT dybt afhængige af vores medlemmer. Uden vores medlemmer kan vi ikke forsætte vores arbejde for børn, unge og marginaliserede personer i udsatte områder. Bliv medlem i dag, og hjælp os til at fortsætte arbejdet.

Gør en forskel for kun 200 kr. om året

FANT er en almenvelgørende forening med en bestyrelse som øverste ledelse. Derfor kan alle personer, der har lyst til at støtte vores arbejde, blive medlem af FANT. Og vi har hårdt brug for DIG som medlem! Uden vores medlemmer kan vi nemlig ikke være registreret som en almennyttig eller -velgørende forening. Det vil få store konsekvenser for FANTs arbejde og vores lokale partnere.

Som medlem af FANT er du med til at sikre, at børn, unge og marginaliserede grupper i Sierra Leone, Ghana, Gambia og Ukraine fortsat kan få et frirum i form af leg, at de kan udvikle sig, og at de kan opbygge en tro på en bedre fremtid gennem sportens stærke fællesskab. Medlemmer af FANT er inviteret til vores årlige generalforsamling, ligesom du også vil have stemmeret her. Derigennem kan du være med til at præge vores arbejde og forme fremtidens FANT.

Et medlemskab af FANT koster kun 200 kroner om året. Kontingentet går direkte til at støtte vores arbejde.

Tak for din støtte!

Udmeldelse

Du kan selvfølgelig til enhver tid melde dig ud af FANT, hvis du ikke længere ønsker at være medlem. Det gør du blot ved at sende en mail til fant@fant.dk. Vi vil herefter melde dig ud af vores system og sende dig en bekræftelse herpå. Hvis du betaler dit kontingent via MobilePay eller Betalingsservice, kan du også melde dig ud ved blot at annullere din betaling i enten MobilePay-appen eller over Betalingsservice.

Hvis du har spørgsmål til medlemskab af FANT, kan du også skrive til os på fant@fant.dk. Vi vil med glæde fortælle mere om, hvad det vil sige at være medlem.