🇸🇱 Sierra Leone

Land

Dreamtown (DK) & FANT Sierra Leone

Partner

2023

Start

FANT har børnenes u-landskalender

Image

FANT har sammen med organisationen Dreamtown vundet børnenes u-landskalender 2023.

Det betyder, at vi i fællesskab vil få mulighed for at fortælle om alle de fantastiske børn og unge, vi møder i Sierra Leone. Og så giver det en pose penge til vores arbejde med at skabe muligheder for, at disse børn og unge kan dyrke sport – drømme og få en uddannelse.

Vi skal sammen med DANIDA og DR fortælle historier om sport og fodbold, uddannelse, byer og drømme og seje unge, der surfer på Vestafrikas vilde bølger. Piger, der drømmer om at blive verdens bedste fodboldspillere. Piger, der drømmer om at være it-eksperterne, når computeren går i stykker.

Hvis du ikke allerede er medlem af FANT, så meld dig ind her og støt vores arbejde. Det koster 200 kroner om året.

Ramasjang og Ultra komme på besøg i Sierra Leone, der vil være undervisningsforløb på omkring 1.000 danske skoler, danske børn skal sende sportssko til Sierra Leone, man vil kunne læse om børn og unge fra Sierra Leone på julekalenderen med de 24 låger og meget mere.

Dreamtown er ligesom FANT en mindre dansk organisation, der arbejder med børn og unge i Sierra Leone. Deres fokus er især på uddannelse. Vi supplerer hinanden virkelig godt, og det er faktisk første gang, at to organisationer får lov til at få U-landskalenderen sammen. Det er vi ret stolte over!

Vi kommer til at fortælle mere hen ad vejen – følg også med på vores instagram og facebook!

Og så kan du læse mere om U-landskalenderen og vores projekt på hjemmesiden Globalnyt.dk.