
I midten af august blev Fants forening i Hill Station ramt af en tragedie. Over 1000 mennesker mistede livet som følge af et mudderskred forårsaget af kraftig regn.
Fant mistede fem unge drenge-spillere, og flere af vores legebørn er stadig meldt savnet. Derudover blev mange af vores medlemmer i Hill Station påvirket af tragedien og mistede deres hjem og familiemedlemmer.
Hurtigt efter kastestrofen igangsatte Fant en indsamling i Danmark og kunne efter en uge sende $1000 til Sierra Leone. Der blev indkøbt ris, tøj og andre livsvigtige fornødenheder til de personer fra vores fant-forening, som var påvirket af mudderskreddet. Mindre donationer blev givet til de fem ungdomsspilleres familie til afholdelse af begravelse mm.
Tusind tak til alle i Danmark som støttede indsamlingen.
Sportsaktiviteterne i Hill Station var indstillet i en uge, men er i fuld gang igen.