Didi starter sidste seniorår af college

september 17, 2025
Featured image for “Didi starter sidste seniorår af college”

I 2022 fik Didi Turay Fatmata et fireårigt scholarship til en skole i South Carolina, USA. Inden da havde hun spillet syv år i FANT Sierra Leones fodboldklub i Kroo Bay community. Sportslegatet blev sikret takket være hjælp fra vores partner NSSA, der er specialister i sport scholarships. 

Fokuserer på sin fodbold og på sin skole

Didi spiller som angriber, og hun er et kæmpe talent! Derfor var der også rigtig mange skoler, som gerne ville tegne kontrakt med hende. I den fireårige kontrakt hun har fået med The Citadel, er alt betalt: mad, bolig, bøger og uddannelsesomkostninger.

didi spiller fodbold
Didi Turay Fatmata spiller som angriber. Hun har fået et fireårigt, fuldt betalt scholarship til college og er netop startet på sit sidste seniorår.

På college læser Didi Exercise Science. Skolen er et godt sted at studere og at spille fodbold, synes hun. Hun glæder sig til at dimittere og forhåbentligt få endnu flere muligheder som professionel fodboldspiller.

Scholarships inspirerer og motiverer til at tage skolen seriøst

Didi er den første fra FANTs fodboldklubber, som har fået et sportslegat. Normalt er vores fokus i FANT at støtte fællesskabet og kun i mindre grad individiet.

Vi har gjort en undtagelse, og vi kan se, at det motiverer andre børn og unge til at prioritere deres skole højere. Derfor forsøger vi også at få flere sportslegater til unge, der både har et sportsligt talent, og som passer deres skolegang.

Didi er glad for at studere og spille fodbold på sit college. Hun glæder sig til, hvad fremtiden bringer.

I 2023 blev Omar Inga fra FANTs fodboldklub i Murray Town community, Sierra Leone, nummer to til at opnå et scholarship i USA. Det var igen NSSA, som med deres ekspertise og engagement hjalp drømmen på vej. Omar har for nyligt dimitteret junior college og er netop startet første seniorår på sit nye college.

Succeshistorier som Didis og Omars er med til at styrke de lokalsamfund, de kommer fra. Didi og Omar er rollemodeller, som inspirerer og motiverer andre børn og unge.

En stor tak til NSSA og vores andre virksomhedspartnere, som gør det muligt for os i FANT at skabe endnu flere muligheder for udsatte børn og unge gennem sport og fællesskab.


Share: