🇩🇰 Danmark

Land

Randers Realskole

Partner

2020

Partnerskabsstart

Partnerskab med Randers Realskole

Om partnerskabet

FANT har siden 2020 haft et betydningsfuldt partnerskab med Randers Realskole, som engagerer deres elever i at støtte FANTs arbejde. Partnerskabet består af to primære initiativer: en årlig temauge for 7. klasserne og et årligt FANT-løb for indskolingsklasserne. De to initiativer bidrager på hver deres måde til at hjælpe FANT, og vi er glade og stolte over, at Randers Realskole engagerer sig så dybt i vores arbejde med at støtte børn, unge og marginaliserede grupper i Vestafrika.

Partnerskabet viser også, hvordan uddannelsesinstitutioner kan spille en central rolle i at støtte FANTs arbejde og skabe positive forandringer gennem elevengagement og kreativitet. FANT er altid interesseret i at samarbejde med skoler og andre uddannelsesinstitutioner for at fremme globalt medborgerskab og støtte vores udviklingsprojekter.

Image

"Let Røven og Gør en Forskel" Temauge

Hvert år deltager alle 7. klasser på Randers Realskole i en temauge med fokus på at gøre en forskel gennem kreative og selvvalgte aktiviteter, der støtter FANTs projekter. I denne uge opfordres eleverne til at tænke innovativt og finde måder, hvorpå de kan bidrage til FANTs arbejde. Eksempler på aktiviteter inkluderer:

  • Arbejdskraft for donationer: Nogle elever tilbyder deres arbejdskraft til lokale virksomheder og donerer deres løn til FANT.
  • Indsamling af idrætsudstyr: Andre elever samler brugt sportsudstyr ind, som derefter sendes til FANTs projekter i Vestafrika.
  • Kagesalg: En del elever bager kager og sælger dem, hvor overskuddet går til FANT.

Denne uge giver eleverne mulighed for at udvikle deres sociale ansvarlighed og engagement i globale emner samtidig med, at de aktivt bidrager til at forbedre livet for børn og unge i Vestafrika.

Image
Image

Årligt FANT-løb

Ud over temaugen arrangerer Randers Realskole hvert år et FANT-løb for indskolingsklasserne. Under dette løb samler eleverne penge ind til FANT ved at løbe så mange kilometer som muligt. De får støtte fra deres netværk, hvor forældre, bedsteforældre og andre bekendte giver et beløb for hver kilometer, eleverne løber. Dette initiativ fremmer fysisk aktivitet og sundhed blandt eleverne, samtidig med at det skaber en betydelig økonomisk støtte til FANTs projekter. Under FANT-løbet i 2023 samlede eleverne penge ind til vores Lumley Beach Pitch-projekt i Freetown, hvor vi i samarbejde med vores to lokale partnerorganisationer, FANT Sierra Leone og Flying Stars Amputees, er ved at etablere en kunstgræsbane. Se videoen herunder, hvor FANTs sekretariatschef Cecilie Hauerberg fortæller mere om donationen.

Undervisningsmateriale til skoler

Undervisningsmaterialet ”Når sport gør en forskel”. Materialet omhandler FNs 17 verdensmål og indeholder opgaver, som tager udgangspunkt i hvordan FANT arbejder med verdensmålene (materialet er blevet til med støtte fra CISUs Engagementspulje). Materialet henvender sig til FGU-elever og udskoling.

Har du og din klasse/skole lyst til at høre nærmere om et undervisningsforløb om og med FANT og vil du have fingrene i undervisningsmaterialet, så skriv til cecilie@fant.dk