Opråb: FANT har brug for hjælp

september 22, 2014
Featured image for “Opråb: FANT har brug for hjælp”

Sierra Leone er i undtagelsestilstand

Ebolaen hærger i Vestafrika, hvor den lukker skoler, forhøjer madpriser og har sendt sundhedssystemet i knæ.

Det har selvfølgelig også berørt vores ansatte. Dagligt får vi mails og sms’er fra ansatte, der fortæller om hvordan de og familierne lider. En af vores ansatte er dødeligt syg af malaria, mens flere ansattes familiemedlemmer er døde. En af den forfærdelige ebola-virus, mens de andre er døde af malaria, influenza og lungesygdomme, der alle nu også dræber på grund af sygehusvæsenets sammenbrud.

Derfor må vi gøre noget nu, og det har vi også tænkt os.

Vi har startet en akut indsamling

Hvor de indsamlede penge går direkte til vores ansatte og deres familier, så de har mulighed for at få medicin samt råd til mad.

Derpå er planen at medstifter og formand Erik Rasmussen tager til Sierra Leone og giver vores medarbejdere de ekstra penge samt medbringer malariamedicin, så de ikke dør af en sygdom, der nemt kan behandles.

Onsdag den 24. september holder vi et fundraising-arrangement

Her vil vi ringe rundt til vores netværk og medlemmer af FANT og fortælle om situationen i Sierra Leone samt bede om et bidrag på minimum 50 kr. Vi håber på denne måde at kunne indsamle mellem 60.000 og 80.000 kr. Penge som vil kunne redde liv blandt vores medarbejdere og deres familier og vise den loyalitet og kærlighed, som vi har for vores ansatte og familier.

Mennesker som har løftet vores arbejde igennem de sidste tre år.

Vi håber, at folk vil støtte op om indsamlingen, for det er nu, der virkelig er brug for hjælp.

Hvis du ønsker at støtte kan du overføre penge på følgende måde:

Bankoverførsel:

Reg.: 9385, konto nummer: 4583179130
SparNord

Mobilepay:

Tlf. 31 18 15 23
(medstifter Cecilie Hauerberg, tlf.).

Tak for dit bidrag.


Share: