Besøg fra Sierra Leone

januar 20, 2019
Featured image for “Besøg fra Sierra Leone”

Så lykkedes det – tre af vores FANT-astiske ansatte fra Sierra Leone har fået visum og kommer til Danmark fra den 21. januar til den 1. februar.

Igennem de sidste 6 år har mere end 200 virksomheder og fodboldklubber i Danmark støttet FANT, og der er i alt sendt 13 containere fra Danmark til Sierra Leone, bl.a. en doneret kunstgræsbane, som FANT modtog fra FC Nordsjælland. Formålet med besøget er, at delegationen fra Sierra Leone skal oplyse om den sports- og foreningskultur i Sierra Leone, som de med dansk støtte har været med til at opbygge. Primært gennem foredrag og dialogmøder vil den sierra leonske delegation formidle om, hvordan de gennem foreningskultur skaber udvikling i lokalsamfund i Sierra Leone. Virksomheder, foreninger og skoler får således et dybdegående og personligt indblik i FANT’s arbejde, som de på den ene eller anden måde har været med til at støtte.

Hvis du ønsker at følge med i besøget, så find FANT på facebook på footballforanewtomorrow, hvor vi løbende vil poste billeder og historier fra besøget.

Vi afholder et arrangement i Århus og et i København, hvor medlemmer og ”venner af FANT” er inviteret til et par hyggelige timer med oplæg om arbejdet i Sierra Leone og en uformel snak om organisationen, fremtid, forslag mm. I Århus vil arrangementet finde sted søndag den 27. januar kl 13.00 på Dokken. Hvis du ønsker at deltage, kan du tilmelde dig ved at skrive en mail til fant@fant.dk. Vi er stadigvæk ved at planlægge arrangementet i København, følg med på vores facebookside for mere information herom.


Share: