🇸🇱 Sierra Leone

Land

2012

Første projekt

FANT-projekter i Sierra Leone

Image

Sierra Leone var det første land, FANT startede med at arbejde i. Det skete tilbage i 2012, hvor vi i samarbejde med hummel var med til oprette idrætsforeninger på tværs af landet. Med dette skridt var fundamentet for fremtiden i Sierra Leone på plads, og det blev starten på FANTs arbejde med at skabe varig forandring med sporten som udgangspunkt. I 2014 lancerede vi så vores første CISU-støttede projekt i landet, Football for Unity, hvor vi sammen med vores lokale partner, FANT Sierra Leone, organiserede børn og unge i sunde fællesskaber i de lokale idrætsforeninger. Her var fokus på, at 10.000 børn og unge kunne dyrke idræt samme tid med, at de blev opdraget til demokratisk deltagelse, lærte om menneskerettigheder og diskuterede andre vigtige emner. Vi er stolte over, at vi i dag er med til at sikre, at idrætsforeningerne fungerer som mere end blot en mulighed for, at børn og unge kan mødes for at spille fodbold. I stedet fungerer de som foreninger, der tager et socialt og menneskeligt ansvar i lokalområderne, hvor de bl.a. er med til at sikre, at f.eks. unge drenge holdes ude af stofmisbrug og at pigers rettigheder bliver styrket.

Siden 2012 er vi kommet langt med vores arbejde i Sierra Leone. Vores liste af partnerorganisationer er udvidet til nu også at omfatte Flying Starts Amputees og Disability Sport Network (DiSNet), og vores engagement med FANT Sierra Leone er kun vokset. Projekterne løber over forskellige tidshorisonter og fokuserer hele tiden på nye mål og emner, således at både vi og vores partnerorganisationer konstant udvikler sig og bliver bedre til at skabe positiv forandring for tusinder af mennesker i Sierra Leone. Du kan læse mere om vores nuværende og nyligt afsluttede projekter i Sierra Leone ved at trykke på dem herunder eller i menuen øverst.

  • Lokale idrætsforeninger
  • Håndbold for piger
  • Sport for mennesker med handicap
  • Monjasa Park Freetown
  • Girls' Saturday
  • Børnenes U-landskalender