🇩🇰 Denmark
Country
Satiremediet Mandsholdet
Partner
2022
Start
Danmarks bedste hjemmebane
Om projektet
Med projektet ønsker FANT og Mandsholdet at engagere og oplyse fodboldinteresserede danskere i FANTs arbejde i Sierra Leone. Ved at drage paralleller mellem seriefodbold i Danmark og Sierra Leone sætter projektet fokus på det som fællesskabet på et fodboldhold kan.
Hvordan bidrager fællesskabet til noget godt og hvilke ligheder er der mellem et seriefodboldhold i Broballe og et i Freetown? Ved at omformulere kompliceret stof til et sprog, som fodboldspillere kan forstå, er det målet at skabe refleksioner over fællesskabet.
Hvordan kan de kærlige drillerier på og udenfor banen forene spillerne på et hold, hvorfor er omklædningsrummet så vigtigt og hvor går man egentlig hen, når man ikke har et omklædningsrum?
Det er nogle af de spørgsmål, som Mandsholdet vil stille i dette projekt, hvor fællesskabet i øvrigt også skal vise sit værd ved eventet ”Danmarks bedste hjemmebane”
Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, OpEn.
I februar 2023 var Mandsholdet i Freetown i Sierra Leone for at filme og researche til projektet. På fotoet er Lasse Schøber fra Mandsholdet sammen med nogle af spillerne fra Flying Stars Amputees, der er et fodboldhold hvor alle spillerne er amputerede som følge af skader de fik som børn og unge i borgerkrigen i Sierra Leone.
Tre af spillerne fra holdet kommer på besøg i Danmark som en del af projektet.