En spiller, træner og forening

En spiller, træner og forening
Mød Konnah Jalloh
En spiller

Konnahs yndlingstidspunkt på dagen er, når han er til fodboldtræning. Han drømmer om at blive verdens bedste fodboldspiller. Han er 13 år gammel og kommer fra Fant foreningen i Wilberforce, Freetown.

Han bor sammen med 15 familiemedlemmer i et hus og sover på et lille værelse sammen med sin mor og to søskende i en halvandenmandsseng. Der er ét toilet uden skyld i huset.

Konnah har et billede af sin far hængende på væggen. Han døde for tre år siden. Konnahs far støttede ham altid, også med hensyn til hans passion for fodbold. Konnah vil gerne blive professionel fodboldspiller, så han kan gøre sin far stolt. ”Mit største idol er Cristiano Ronaldo” siger Konnah.

Men det er ikke kun for at gøre sin far stolt, at Konnah drømmer om at blive den næste Cristiano Ronaldo. Han vil gerne hjælpe sin familie ud af fattigdom, og han ved, at man som professionel fodboldspiller kan tjene mange penge. Han vil gerne istandsætte familiens hus, sørge for et bedre toilet og sikre mere mad til alle i familien.

Inden han skal til fodboldtræning, skal han hente vand, lave mad og vaske tøj. I Sierra Leone hjælper alle i familien til med de forskellige pligter og gøremål.

I 2014 rejser Thomas Delaney til Sierra Leone for at møde Konnah. Se DR ULTRA’s ungdomsdokumentar om mødet mellem de to fodboldspillere, kom med hjem til Konnahs familie og følg ham op til og under hans livs vigtigste kamp.

Mød Annie Friday
En træner

Annie Friday har mange talenter. Hun har som ung dyrket både håndbold, fodbold og volley på eliteniveau. I dag er hun 36 år og er træner i de mange forskellige discipliner, hun mestrer. Både for drenge og piger, børn og unge. Men Annie er langt mere end blot en træner.

8-årige Ibrahim går på Annies hold for legebørn i foreningen i Hill Station. Her betyder reglerne i de forskellige sportsgrene ikke så meget – det handler om at lege og have det sjovt. ”Jeg vil gerne være træner. Trænerne er så gode mod børn,” svarer Ibrahim på spørgsmålet om, hvad han gerne vil være, når han bliver stor.

I Sierra Leone er det normalt at opdrage gennem vold. Det kunne aldrig falde Annie ind. Hun er rolig af natur og mister aldrig besindelsen overfor børnene. Når en af hendes spillere kommer til skade, trøster hun personen og snakker til ham/hende i øjenhøjde. Hun lytter til børnene og spørger ind til dem – noget man normalt ikke gør i Sierra Leone. Annie er en voksen uden for hjemmet eller skolen som børnene i Hill Station kan komme til, hvis de har brug for at lette hjertet, eller har brug for et godt råd.

Og så har Annie sine piger. Hver tirsdag og torsdag mødes over 35 piger fra Hill Station på FC Nordsjællands forhenværende kunstgræsbane, som i 2016 blev fragtet til Sierra Leone i 11 containere. Den er nu den bedste fodboldbane i hele landet. Det er bestemt ikke normalen i Sierra Leone, at piger får lov til at træne på sådan en bane og har lige adgang til de få ressourcer, der er. Men sådan er det i Hill Station med Annies piger. Det skyldes i høj grad Annie, der har kæmpet utrætteligt for lokalområdets børn, unge og ikke mindst piger.

Selv er Annie enlig mor til David på syv år. Han er stort set altid med Annie, når hun har træning. Mange af pigerne på Annies hold har også børn, som de tager med til træning. I de godt to timer, hvor pigerne træner, hjælper en assistenttræner til med at underholde pigernes børn med forskellige legeaktiviteter, dans og sang. Flere børn plejer som regel at komme til også. Det er ikke hver dag, at voksne gider at lege med børnene i Sierra Leone.

Kom med til slummen i Kroo Bay
En forening

Det første, der møder en, når man bevæger sig ned igennem Kroo Bay er stanken. Stanken af råddenskab, stanken af fattigdom. For Lars fra Hjallerup IF, var lugten også noget, af det første han hæftede sig ved, da han besøgte området. ”Hvis jeg skal finde det, som bare minder en tiendedel om det i Hjallerup, så er det søndag morgen til markedet, hvor der kan komme en lille duft af det her inde i det store øltelt. Men ellers er det jo vildt, det her.”

Kroo Bay er et slumområde i hovedstaden Freetown med ca. 30.000 indbyggere. Området har en helt speciel historie. Efter borgerkrigens slutning i 2002 var det her mange af eks-soldaterne (heriblandt mange af børnesoldaterne) slog sig ned i mangel på bedre områder at bosætte sig.

På trods af områdets slum og fattigdom rummer Kroo Bay også varme, livsglæde og drømme.

Et af idrætsforeningens største problemer i Kroo Bay er fodboldbanen. Da området ligger helt ned til vandet på en forholdsvis stejl skråning og afløbssystemet er så godt som ikke eksisterende, oversvømmes fodboldbanen med vand, mudder og skrald hvert år i regnsæsonen. Derfor er det dyrt og besværligt at klargøre banen efter regnsæsonen, hvorfor kvaliteten af fodboldbanen er meget dårlig.

Hjallerup IF var i en periode venskabsklub med Kroo Bay.Det var i den forbindelse, at Lars besøgte Sierra Leone. Se hans første møde med Kroo Bay, hvor han skal vænne sig til at være på udebane: