FANT søger en studentermedhjælper til vores sociale medier

Elsker du sport, og elsker du at formidle, så er du måske vores nye studentermedhjælper. FANT er en mindre organisation, som med afsæt i sporten skaber udvikling i lokalsamfund i Vestafrika. I takt med at vi får flere projekter, søger vi nu en studentermedhjælper, som får ansvar for formidlingen af vores projekter på vores sociale...

Elsker du sport, og elsker du at formidle, så er du måske vores nye studentermedhjælper.

FANT er en mindre organisation, som med afsæt i sporten skaber udvikling i lokalsamfund i Vestafrika.

I takt med at vi får flere projekter, søger vi nu en studentermedhjælper, som får ansvar for formidlingen af vores projekter på vores sociale platforme (Instagram, TikTok og Facebook) samt for at drive kampagner på disse platforme.

Dine ansvarsområder vil bestå i at:

  • Udarbejde, redigere og opsætte indhold til vores platforme
  • Projektstyre kampagner på platformene

Stillingen er på 10-15 timer om ugen, og din arbejdstid kan tilrettelægges, så den passer med dit studie og eksamener. Vi har kontor på Islands Brygge i København, men der vil også være mulighed for hjemmearbejde.

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller marketing, men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er dygtig til at bruge sociale medier og kan sætte dig ind i, hvem vi er som organisation.

Du skal desuden være klar til at tage på en projektrejse til Vestafrika i foråret 2023 – her vil du få en grundlæggende indsigt i, hvordan FANT arbejder samt få mulighed for at producere råmateriale til senere brug.

Du bliver en del af et lille, dedikeret hold, hvor vi handler hurtigt på vores ideer, og hvor du både vil få sparring og god plads til at bruge din faglighed.

Samtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat hurtigst muligt så send din ansøgning med det samme – dog senest 31. december 2022 – til josephine@fant.dk med emnefeltet ”Studentermedhjælper”.