Vil du med til Sierra Leone?

Kender du en ung person, der drømmer om at gøre en forskel sit sabbatår? Så er det nu, du skal prikke vedkommende på skulderen. FANT Travels tilbyder nemlig muligheden for en helt unik rejseoplevelse i Sierra Leone i november 2019. Du behøver ikke nødvendigvis at være sportsinteresseret eller sportsudøver, men du skal have hjertet på...

Kender du en ung person, der drømmer om at gøre en forskel sit sabbatår? Så er det nu, du skal prikke vedkommende på skulderen. FANT Travels tilbyder nemlig muligheden for en helt unik rejseoplevelse i Sierra Leone i november 2019. Du behøver ikke nødvendigvis at være sportsinteresseret eller sportsudøver, men du skal have hjertet på rette sted og have mod på at møde en helt ny og anderledes kultur, hvor du hver dag vil blive udfordret.

Rejsen er en blanding af cirka to ugers ophold i hovedstaden Freetown, cirka én uges ophold i Tonkolili-provinsen, som ligger langt inde i junglen med vandreture og store naturoplevelser, og omtrent én uges ophold på en af Sierra Leones smukke øer, hvor der skal snorkles, fiskes og slappes af. Send budskabet videre til din nevø, datter, naboens barnebarn, eller hvem du synes, tilbuddet kunne lyde interessant for – hvis du altså ikke selv vil med på dit livs tur? Som udgangspunkt er turen arrangeret for unge mellem 18-30 år.

Varigheden på rejsen vil være omkring én måned og prisen 25.000 DKK inkl. alt.

Læs mere på www.travels.fant.dk eller ring til rejseleder Cecilie Hauerberg til en uforpligtende samtale om turen på 31 18 15 23

Arkiv
Tilmeld nyhedsbrev