Fant i 2017: Et år med store forandringer og nye muligheder

2017 blev et specielt år for Fant på flere forskellige områder. Det blev året, hvor Fant fik den første kunstgræsbane til Sierra Leone, året hvor Fant for første gang modtog en større og langsigtet bevilling fra Danida og dermed en del af den danske udviklingsbistand, men også året hvor co-founder Erik Rasmussen valgte at trække...

2017 blev et specielt år for Fant på flere forskellige områder. Det blev året, hvor Fant fik den første kunstgræsbane til Sierra Leone, året hvor Fant for første gang modtog en større og langsigtet bevilling fra Danida og dermed en del af den danske udviklingsbistand, men også året hvor co-founder Erik Rasmussen valgte at trække sig fra Fant.

Fant er vokset fra at være et hjerteprojekt stiftet af Erik Rasmussen og Cecilie Hauerberg i 2012 til en professionel udviklingsorganisation med store visioner og planer for de næste 10 år. Fant har markeret sig som en aktiv medspiller på den danske udviklingsarena og er af bl.a. vores udenrigsminister Kristian Jensen blevet rost for vores arbejde med fodbold og foreningsdannelse i Sierra Leone.

Vi er i bestyrelsen af Fant utrolig glade for de muligheder, som opstod i 2017, og vi glæder os til at tage hul på 2018 med nye projekter og initiativer, som hele tiden skal være med til at udfordre og udvikle vores organisation.

Godt nytår.

De bedste hilsner
Bestyrelsen