FANT hjælper teenage-prostituerede

En vigtig del af FANT’s arbejde med idrætsforeningerne i Sierra Leone er, at klubberne tager et socialt ansvar i lokalområderne og arbejder ud fra sloganet ’mere end en klub’. Derfor har FANT taget et nyt initiativ i denne retning. FANT repræsenter­er et bredt netværk i Sierra Leone, der bygger på fællesskab, glæde og inklusion. Formålet med...

En vigtig del af FANT’s arbejde med idrætsforeningerne i Sierra Leone er, at klubberne tager et socialt ansvar i lokalområderne og arbejder ud fra sloganet ’mere end en klub’. Derfor har FANT taget et nyt initiativ i denne retning.

FANT repræsenter­er et bredt netværk i Sierra Leone, der bygger på fællesskab, glæde og inklusion. Formålet med dette nye initiativ er at inkludere den svageste minoritets­gruppe i samfundet – teenage-prostituerede – i dette netværk for at skabe en bedre tilværelse for pigerne. Ideen er netop, at fællesskabet i idrætsforeningerne samt ’hjælp til selvhjælp’ gennem et uddannelsesforløb over en fire-årig periode kan være med til at hjælpe pigerne videre i livet.

FANT har således taget initiativ til at hjælpe fem teenage-prostituerede ud af prostitution, samt inkludere dem i sunde fællesskaber gennem de allerede etablerede idrætsforeninger.

Pigerne er i alderen fra 14-20 år og har oplevet en traumatisk tilværelse, hvor de dagligt var nødt til at sælge sig selv for at overleve. Der er ingen af pigerne, der har kontakt til deres forældre eller anden familie. Enten er forældrene døde, eller også har de overladt pigerne til sig selv. De fem piger har således det til fælles, at de alle sammen har måttet tage sig af sig selv siden 10 års alderen. De er derfor endt i prostitution for at overleve.

Se mere om det nye initiativ i DR2’s dokumentar om FANT den 20. april kl 22.00.

Arkiv
Tilmeld nyhedsbrev