Køb et ebola-kit – og hjælp idrætsforeningerne

Køb et ebola-kit til en af de 11 idrætsforeninger. I øjeblikket hærger ebolaen Sierra Leone. Det har desværre betydet ændringer i vores aktiviteter, da man under ingen omstændigheder må spille fodbold for tiden. Sygehusvæsenet er brudt sammen, hvilket medfører en masse unødvendige dødfald, da man ikke kan kan få behandling for mindre farlige sygdomme som...

Køb et ebola-kit til en af de 11 idrætsforeninger.

I øjeblikket hærger ebolaen Sierra Leone. Det har desværre betydet ændringer i vores aktiviteter, da man under ingen omstændigheder må spille fodbold for tiden.

Sygehusvæsenet er brudt sammen, hvilket medfører en masse unødvendige dødfald, da man ikke kan kan få behandling for mindre farlige sygdomme som malaria, kolera og influenza. Derudover er fødevarepriserne steget til det dobbelte, og værst af alt er skolerne i landet lukket på ubestemt tid.

FANT-medarbejdere arbejder i øjeblikket med at informere om ebolaen og smittefaren i lokalområderne ved at gå fra hus til hus med megafoner.

I efteråret 2014 har FANT indsamlet ekstra penge til medarbejderne i Sierra Leone for at sikre, at de og deres familier har råd til mad og eventuelle hospitalsbesøg. Desuden har FANT pga. de ekstra penge kunne række en hjælpende hånd frem til ebolaramte familier og andre, som har været slemt ramt af krisen. Blandt andet sikrede FANT i julen, at alle 60 handicapspillere i FANT’s idrætsforeninger havde mad til sig selv og deres familier.

Vi er igennem det værste af ebolaen, men der er stadigvæk nye tilfælde i Sierra Leone hver eneste dag – også i de områder, hvor FANT har idrætsforeninger. FANT’s ansatte arbejder hårdt på at komme sygdommen til livs, men de har brug for ekstra udstyr. Onsdag d. 14 januar rejser FANT-stifterne Erik Rasmussen og Cecilie Hauerberg til Sierra Leone, bl.a. for at uddele ebolakit.  Med dem rejser en dansk læge, som skal undervise de ansatte om ebolaen og udstyret. Desuden rejser DR2 med for at lave en dokumentar om Erik Rasmussen og FANT’s udfordringer pga ebolaen. Hvis I ønsker at hjælpe med at bekæmpe ebolaen opfordrer vi til, at I donerer et ebola-kit til en af vores 11 idrætsforeninger.

Et kit indeholder følgende materialer:
Sæbe – håndsprit – mundmasker – engangshandsker – genanvendelige handsker – digitale termometre – klorintabletter – plasticforklæde – plasticspande med hane

Disse materialer kan gøre en stor forskel for ikke blot de ebolaramte, men også være med til at forbedre FANT’s ansattes forhold, når de arbejder med oplysningsarbejdet.

Et ebola kit koster 1500 kroner.

Vi håber meget på din hjælp!

Med venlig hilsen
FANT